På Slaget 12

På Slaget 12 brød igennem og hittede stort med sit debutalbum i 1987. Albummet indeholdt sange, der alle havde hitpotentiale, men der er særligt en sang, der huskes - Hjem til Århus. Sangen er blevet en dansk 80’er evergreen, ja nærmest en talemåde som kendes af alle danskere. 

Årene efter den første LP har budt på mange succes’er for På Slaget 12, men der er ikke tvivl om, at det næste helt store højdepunkt kom, da det første Let’s Dance-album blev udsendt i 2002. Albummet med bandets egne udgaver af nogle af de store 50’er og 60’er hits blev en kæmpe succes med fast placering i toppen af hitlisten et helt år og 110.000 solgte eksemplarer. Let’s Dance 2 kom i november samme år og senere kom Let’s Dance 3 og 4, og også de blev store succeser. I alt har de fire Let’s Dance- albums solgt 300.000 eksemplarer og sammenlagt har orkestret inklusive Ann-Mette Elten’s soloudgivelser solgt over 1 million albums. 

Ved en koncert med På Slaget 12 kan publikum opleve et bredt udvalg af orkestrets danske repertoire inklusive de store danske 80’er hits som f.eks. ”Ude på det blå ocean” og ”Hjem til Århus”, samt flere af gruppens markante ortolkninger af 60’ernes store sange.